Arbejdsretten har valgt F2 som ny digital platform

Arbejdsretten har indgået aftale med cBrain omkring leverance af F2 som ny digital platform.

F2 skal understøtte de faglige processer og sagsbehandlingen i forbindelse med både organiserede og uorganiserede retssager, herunder udveksling af data med interessenter som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Aftalen er vigtig for cBrain, fordi den demonstrerer potentialet og muligheder med F2.

F2 repræsenterer en helt ny og langt mere effektiv tilgang til digitalisering af fagprocesser, baseret på standardsoftware og en unik metode til procesdesign.

Traditionelt leveres fagløsninger i form af individuelle løsninger og skræddersyet software.

Modsat dette, kan standardsystemet F2 konfigureres til at understøtte fagprocesser ”væg-til-væg”, fra selvbetjening til sagsbehandling, afgørelse og arkivering. Samtidig designes processer ved hjælp af en særlig F2-metode, som tager direkte afsætning i forvaltningens arbejdsgange. Det giver markante fordele, både i relation til kvalitet, brugervenlighed, omkostninger og leverancehastighed.

Aftalen med Arbejdsretten demonstrerer, hvordan standardsystemet F2 kan understøtte digitalisering af nye typer af fagprocesser, i dette tilfælde arbejdsgange hos en domstol.

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area